BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Halløj! Hvis du er frisk, frejdig og klar på ansvar som uddannet pædagog, så tag lige og læs med her. Det kunne jo være, at det var lige det meningsfyldte arbejde, som du gik og ledte efter (men det er jo svært at vide, hvis ikke du giver det et skud). Vi snakkes ved!
Om jobbet:
DII Kompasset, som er del af Harlev Dagtilbud, er en integreret institution med 1 vuggestuegruppe og 2 børnehavegrupper. Vi søger en pædagog til børnehaven.
Er du fagligt stærk, nysgerrig og åben? Har du kontakt til dit indre legebarn? Brænder du for at tage ansvar for børns udvikling og trivsel? Så har vi drømmejobbet til dig!
I Kompasset gør vi vores ypperste for at give børnene den bedste start på livet og skabe rammerne for et godt børneliv gennem indholdsrige, udviklende læringsmiljøer. Vi stræber efter at være et stærkt læringsfællesskab, som har fokus på hvad udbyttet er for børnene. Vi mener at vi som pædagogisk personale er neurofysiologiske programmører og dermed også at vi har det vigtigste arbejde i verden. Vi former fremtidens mennesker og det kræver stor ansvarlighed, ønske om at få indsigt i børns udvikling, samt stærke relationelle og kommunikative kompetencer.
Det er nemlig vigtigt for os, at viden kommer til at leve i huset og afspejler sig i vores praksis. Vi prioriterer at være i faglig bevægelse sammen og ønsker at videreudvikle på vores refleksive kultur, hvorigennem vi lader os forbløffe og indtager nye perspektiver. Hverdagen bliver langt sjovere og mere fagligt tilfredsstillende, når vi udvikler os sammen og hele tiden har for øje, at skabe den bedste vuggestue og børnehave for børn og voksne.
Bare fortsæt, det er god læsning!
Vi vægter udviklingen af børns deltagelsesmuligheder højt og søger dette gennem legependulering og en ressource fokuseret tilgang, hvor vi søger at forstærke og give følgeskab når vi finder det nødvendigt. Vi har derfor et stort fokus på voksenpositionering både når det gælder de planlagte aktiviteter og i forbindelse med børnenes frie og mere ustrukturerede leg.
Vi vægter forældresamarbejdet højt. Med gensidig tillid og nysgerrighed som bærende kræfter. Vi vil gerne give børnene den bedste start på livet, og det gør vi bedst med et tæt og respektfuldt forældresamarbejde. Dette afspejler sig også i det engagement og den hjælpsomhed forældregruppen udviser for os i huset.
Er du fortsat med så langt? Fedt! Kan du genkende dig selv i vores perspektiver? Endnu mere fedt! Så kunne det da næsten være, at du skulle smide en ansøgning i vores retning. Men hey, læs lige det hele med, så snakkes vi ved om lidt!
Din profil:
- Du reflekterer over din tilgang til børnene og tager imod gode råd og konstruktiv kritik med henblik på at skabe rammen for det gode børneliv.
- Du bidrager med dine observationer og betragtninger ind i de faglige drøftelser.
- Kan kigge indad og mærke dig selv i samspil med børnene og regulere dig selv i forhold til, hvad det enkelte barn/børnegruppen har brug for lige nu
- Har overblik og kan arbejde struktureret og organiseret.
- Tager initiativ og giver følgeskab til dine kollegaers initiativer.
- Kan formulere dig tydeligt og forståeligt i skrift og tale
- Du er nysgerrig og indstillet på den gode, anerkendende kommunikation i forhold til både børn, forældre og kollegaer, og du tør være nysgerrig og stille spørgsmål til både egen og kollegaers praksis
- Går til det gode forældresamarbejde med en åbenhed og en fordomsfrihed, som gør at forældrene kan føle sig trygge, når de kommunikerer med dig omkring deres barn.
- Du udviser arbejdsglæde og bidrager til det gode arbejdsmiljø i hverdagen
Derfor skal du vælge os:
- Vores legeplads inspirerer til masser af udeliv. Der er god plads til boldspil og andre pladskrævende aktiviteter, og så har vi et hyggeligt afgrænset område med bålplads, som benyttes flittigt. I en anden del af legepladsen har vi højbede, hvor børnene er med til at følge grøntsagerne fra jord til bord.
- Børn har behov for genkendelighed, så det bestræber vi os på at give, blandt andet gennem ugeplaner og faste aktiviteter. Altid planlagt med udgangspunkt i den aktuelle børnegruppes behov.
- Hver fredag har vi fællessamling med sang og musik, eventyrfortælling eller andre fællesaktiviteter. Det er en skøn måde at gå på weekend på.
- Vi har to medarbejdere uddannet som krop- og bevægelsesassistenter. Det forplanter sig ud i hele huset. Det er en stor værdi for os at give følgeskab til hinandens kompetencer og styrker.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: 30-37
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Du er meget velkommen til at ringe for at høre nærmere om stillingen eller at aftale et besøg med:
Dagtilbudsleder (vikarierer for pædagogisk leder)
Louise Lund Rasmussen
telefon 21 30 18 76
Ansøgning
Hvis du kan se dig selv i disse rammer og har du de samme værdier som beskrevet herover så skynd dig at sende os en ansøgning.
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Der er ansøgningsfrist den 27.11.2023 og samtaler afholdes løbende
Om os
DII Kompasset, som er del af Harlev Dagtilbud, er en integreret institution med 1 vuggestuegruppe og 2 børnehavegrupper. Harlev ligger ca. 10 km uden for Århus med al den charme og muligheder et lille lokalmiljø kan give. Der er gode busforbindelser og parkeringsmuligheder.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Rødlundvænget 37, 8462 Harlev J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5941451