Vedligeholdelsestekniker med elteknisk baggrund søges til Eurofins Genomics i Galten

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Eurofins er en international laboratoriegruppe, der tilbyder et unikt udvalg af testanalyseservices til kunder indenfor adskillige industrier. Hos Eurofins Genomics arbejder vi med ekstraktion af nukleinsyrer, detektion af biologiske agens, genotypning, genekspression og med bioinformatik. I analysedelen arbejder vi med en række forskellige teknologier indenfor bl.a. PCR, Microarrays og NGS. Der er et godt teamsammenhold drevet af professionalisme i et dynamisk og levende arbejdsmiljø.

Eurofins Genomics har over de seneste år etableret sig som førende udbyder af genomiske tests til en bred vifte af kunder inden for forskelllige segmenter såsom AgBio, Pharma, PCR og Direct to Consumer markedet. Vi ser ind i en tid med stor vækst og en spændende udviklingsproces, hvor vi skal skalere vores eksisterende forretning ved fokus på teknologisk innovation og automation for at forstærke vores position yderligere.

Vil du være med til at automatisere nuværende processer og arbejdsgange i et innovativt foretagende, hvor en god idé kan eksekveres hurtigt? Vil du være med til at sikre driften af komplekst udstyr, således dette altid kører optimalt? Kan du se dig selv være med til at sætte rammen for at industrialisere et laboratoriemiljø og sikre fremtid optimering?
Så ser vi frem til at høre fra dig!

Jobbeskrivelse

Du vil få en alsidig arbejdsdag, hvor dit primære fokus er at sikre optimal drift og stabil produktion igennem struktureret vedligehold. Samtidig kommer du til at arbejde med design af nyt produktionsudstyr, herunder FAT / SAT, samt installation af nyt udstyr og teknologi. Det vil være en af dine fornemste opgaver at tage ansvar for, at det kommer gnidningsfrit i drift, samt efterfølgende at sikre den fortsatte drift. Det betyder, du får lov at være med hele vejen – fra første specifikation af udstyret, til dette kører optimalt.

Endelig vil din faglighed, engagement og input komme til at spille en vigtig rolle i vores ambitioner om at automatisere en endnu større del af produktionen. Du bliver en del af et alsidigt team, og afdelingens brede faglighed dækker alle facetterne af det tekniske i produktionen.

Kvalifikationer

Vi forestiller os, at du har en uddannelse som automatikteknikker, automatikteknolog, industritekniker, elektriker, elektromekaniker eller har arbejdet med lignede igennem flere år.

  • Du er ansvarsbevidst og forstår vigtigheden af stærke relationer
  • Du har en stærk teknisk værkstøjskasse, gerne både mekanisk, elektrisk og kendskab til programmering
  • Du er særdeles struktureret og vedholdende i dit arbejde
  • Du trives i en foranderlig hverdag, hvor der ikke er langt imellem brandslukning og strategiske projekter
  • Du er nysgerrig og har et stærkt drive til at se nye og bedre løsninger for hele værdikæden, og til at lære nye ting
  • Du har et højt humør og motiveres af samarbejde i et uformelt miljø, men trives også med selvstændigt arbejde, hvor du kan sætte dit eget præg
  • Du arbejder systematisk, grundigt og har sans for detaljer

Det er ikke afgørende, at du har erfaring med teknologien bag genotypning eller Microarrays mv. – det skal du nok få lært.



Yderlige information

Vi tilbyder
Muligheden for at blive en del af en spændende, videnstung og ambitiøs koncern, hvor du kan udvikle dig både fagligt og personligt. Du vil få en hverdag i et dynamisk team, hvor du får nogle velkvalificerede sparringspartnere og kolleger. Du bliver en del af en arbejdsplads, der er i rivende udvikling, organisatorisk såvel som teknologisk, hvor der er plads til at føre idéer ud i livet, og hvor der ikke er langt fra ord til handling.

Arbejdssted
Eurofins Genomics Europe Genotyping A/S, 8464 Galten (primære) – der kan forekomme arbejdsdage i vores afdeling i Skejby.

Tiltrædelse
Snarest muligt 

Arbejdstiden
Der er tale om et fuldtidsjob.

Yderligere informationer
Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Head of lab, Lasse F. Kristensen på +45 2686 1270 eller på Lassefugmann.kristensen@genomics.eurofinseu.com

Lyder jobbet som noget for dig?
Send dit CV, ansøgning og relevante bilag ved at klikke på "Jeg er interesseret". Vi indkalder løbende til samtale, så tøv ikke med at sende os din ansøgning. 

Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen.



Det betyder meget for os, at du har det godt på dit arbejde

Sundhedsfremmende initiativer
Vi fremmer et sundt og arbejdsmiljøvenligt klima, og medvirker til, at vores medarbejdere er sunde og raske. Det sker igennem forskellige initiativer som støtter op om din psykiske og fysiske trivsel.

Tryghedsordning
Du tilbydes som Eurofins medarbejder en pensionsordning, sundhedsforsikring samt tilknyttet uvildige rådgivere, som løbende kan guide dig.

Kantineordning
Vores kantineordning byder på et varieret udvalg af varme og kolde retter, frugt og grønt - og kage :-).

Personaleforening
Vi ønsker at fremme det gode kollegaskab og arrangerer forskellige sociale aktiviteter og arrangementer, med hjælp fra vores lokale personaleforening.

Fleksibilitet
Vi arbejder ud fra premissen frihed under ansvar og tilbyder derfor fleksible mødetider med mulighed for hjemmearbejde og medbestemmelse, såfremt stillingen understøtter dette.

Din udvikling
Din udvikling er vigtig for os. Du vil i samarbejde med din nærmeste leder drøfte Eurofins karriereveje, nationale og internationale talentprogrammer og anden udvikling.

#TestingForLife

 

Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services.  Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier. 

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 58.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1000 selvstændige selskaber og 900 laboratorier i over 54 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2021 genererede Eurofins en samlet indtægt på 6,7 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Eurofins Genomics Denmark A/S, Smedeskovvej, 8464 Galten

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://smrtr.io/f6mzX

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5836143

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet