BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet:
Vi søger to nye kollegaer pr. 1/10-2023. Stillingerne er på henholdsvis 25 timer og 30 timer om ugen. Arbejdet er blandet dag- og aftenvagter med fortrinsvis dagvagter samt 5 weekender i dagvagt på 12 uger.
Du vil blive kollega i vores tværfaglige team bestående af SSA, SSH, ergoterapeut og pedel. Nordbyvænget er et botilbud efter SEL §192, hvor der ydes pleje og praktisk bistand efter SEL §83 samt bostøtte efter SEL §85 til 22 borgere. Bostøtten skal pr. 1/10-2023 leveres af medarbejdere på Nordbyvænget.
Bostedet rummer borgere med fysisk handicap og medfødt eller erhvervet hjerneskade. For nogle borgere er den personlige pleje vidtrækkende og for andre er det mere kognitive vanskeligheder, der fordrer neuropædagogisk tilgang. Der arbejdes med livsmestring ud fra en anerkendende tilgang med særlig fokus på relationen til den enkelte borger.
Ansættelsesdato: 1. oktober 2023.
Vores arbejde tager udgangspunkt i det Fælles Faglige Fundament som er grundpillen i alt det gode arbejde, der foregår i Voksne, Job og Handicap.
Din profil:
Vi søger dig som:
- Har erfaring med eller lyst til at arbejde med voksne med senhjerneskade.
- Kan arbejde med livsmestring ud fra en pædagogisk anerkendende tilgang.
- Brænder for at hjælpe med pleje og praktisk hjælp samt bostøtte til borgere med handikap.
- Koordinerer tværfaglig indsats og understøtter borgerne ud fra deres håb, ønsker og drømme.
- Er tydelig, nærværende og anerkendende i dit møde med borgerne, kollegaerne og samarbejdspartnerne.
- Kan skabe overblik og arbejde struktureret med opgaverne, herunder dokumentation af den daglige indsats.
Vil være med til at dele oplevelser sammen med borgerne – f.eks. fester på Nordbyvænget, ture ud af huset.
Derfor skal du vælge os:
Du får:
- En arbejdsplads med fagligheden i højsædet.
- En hverdag hvor du gør en forskel for borgerne på Nordbyvænget.
- Et arbejdsfællesskab med stolte kollegaer og leder.
- Et arbejde med mange forskellige opgaver.
- Introduktion med sidemandsoplæring.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: deltid
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Afdelingsleder Karina Lyngaa på telefon 4185 4703
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er: torsdag d. 24. august 2023 kl. 23.59
Indkaldelse til samtaler: fredag d. 25. august 2023
Samtaler afholdes tirsdag d. 29. august 2023
Om os
Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse yder hjælp til kommunens borgere på social- og beskæftigelsesområdet. Området er delt op i to forvaltninger og en fælles stab. Magistratsafdelingen beskæftiger omkring 4.000 medarbejdere.
Beskæftigelsesforvaltningen er ansvarlig for tilbud til borgere, der står uden for eller er i risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det kan blandt andet være kontanthjælpsmodtagere, revalidender, førtidspensionister, sygedagpengemodtagere samt nyankomne flygtninge og indvandrere.
Socialforvaltningen er ansvarlig for kommunens tilbud til personer med handicap, sindslidende, misbrugere og udstødte samt udsatte børn og unge.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Stensagervej 50, 8260 Viby J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/vi-far-nye-paedagogiske-opgaver-pa-nordbyvaenget-og-soger-derfor-2-paedagoger/zngev0/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5887006