Afdelingsleder til Forsorg Syd 37 timer/ugen pr. 1. november 2023 eller efter aftale

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet
Vi tilbyder en spændende stilling i et levende hus, der retter sig mod socialt vanskeligt stillede og udsatte borgere. Som afdelingsleder bliver du en del af ledergruppen med engagerede lederkolleger, der lægger vægt på god og saglig ledelse, og hvor der er højt til loftet. Vi har en åben og uformel omgangstone med plads til forskellighed og værdsætter det gode samarbejde.

Hvad får du? 
Forsorg Syd har 16 § 110 pladser og er en del af Center for Forsorg i Aarhus Kommune. Borgerne i Forsorg Syd har særlige sociale problemer, har ikke eller kan ikke opholde sig i egen bolig. Borgerne er i udgangspunkt med moderat til højt støttebehov, og Forsorg Syd kerneopgave er at understøtte en hurtig afklaring ift. fremtidig boligplacering, så borgeren befinder sig i hjemløshed i kortest mulig tid. 

Du bliver afdelingsleder for en velfungerende Forsorg Syd bestående af 12 dygtige medarbejdere; socialrådgivere, pædagoger, ergoterapeuter, sosu-assistenter m.fl. Arbejdet i Forsorg Syd er præget af en spændende og afvekslende hverdag med en dygtig og engageret medarbejdergruppe i løbende udvikling. Der er faste teammøder, afdelingsmøder, faglig sparring og supervision.

Du får en grundig introduktion, og der vil være mulighed for kompetenceudvikling af dig som leder både individuelt og i et gruppeperspektiv i centret, Aarhus kommune, relevante eksterne kurser samt tilbud om relevant lederuddannelse.

Hvad skal du lave?
Dine primære opgaver bliver at sikre optimal afvikling af den daglige opgaveløsning, hensigtsmæssig brug af afdelingens ressourcer, identifikation og iværksættelse af relevant faglig udvikling og sikring af, at organisering og struktur understøtter opgaveløsningen, herunder sikre:

  • Omsætning af udviklingsplan og -mål.
  • Hensigtsmæssig uddelegering af opgaver, ansvar og kompetencer.
  • Sammenhæng i opgaveløsningen internt mellem relevante afdelinger og understøtte relationel koordinering.
  • Opfølgning på opgaveløsningen.
  • Arbejdstidstilrettelæggelse for afdelingen.
  • Sikker styring af budgettet i samarbejde med administrationen
  • At arbejdet til enhver tid kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i samarbejde med arbejdsmiljørepræsentant.
  • Deltage i udvikling af ledelse og ledelsesgrundlag.
  • Deltage i udvikling af den samlede organisation, herunder medindflydelse, arbejdsmiljø og politikker.

Som hovedprincip er afdelingslederens ansvar og kompetencer adækvat med opgaveløsningen. Afdelingslederen har ansvar for enhedens budget i tæt samarbejde med administrationen. 

Afdelingslederen annoncerer stillinger og indkalder til ansættelsessamtaler i samarbejde med administrationslederen. Afdelingslederen indstiller til centerchefen om ansættelse. 

Faglige kvalifikationer

  • Social-/sundhedsfaglig grunduddannelse på bachelorniveau og evt. relevant efter-/videreuddannelse
  • Gerne relevant lederuddannelse, eks. diplomuddannelse og/eller dokumenteret ledelseserfaring i personaleledelse.
  • Forståelse for ledelse i komplekse organisationer og behovet for relationel koordinering.
  • Analytiske evner, indsigt i og viden om sammenhænge i socialfaglige udviklingsfelter.
  • Viden om- og indsigt i lovgivningen på området.
  • Gerne erfaring med målgruppen.

Personlige kvalifikationer

  • Lyttende og kommunikerende, leder via dialog.
  • Har overblik og er tydelig i tale og skrift.
  • Afklaret i spændingsfeltet mellem leder, medarbejdere og opgaveløsning.
  • I stand til at identificere problemstillinger og handle relevant på dem.
  • Være undersøgende, kunne fastholde en besluttet målsætning og lægge linje på opgaveløsningen.
  • Engagerende og motiverende i det daglige arbejde.
  • Organisatorisk forståelse.

Derfor skal du vælge os
At arbejde på et forsorgshjem er spændende, ingen dage er ens, og du får rig mulighed for både faglig og personlig udvikling. Vi har fokus på et sundt og sikkert arbejdsmiljø.

Vil du vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til centerchef Jakob May på telefon 8947 8102. Du er også velkommen til at læse mere om Center for Forsorg og Forsorgshjemmet Østervang.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst med relevant faglig organisation. Vi tilbyder en attraktiv pensionsordning. 

Ansøgningsfrist er den 10. september 2023

Første ansættelsessamtale afholdes den 20. september på Forsorgshjemmet Østervang. 
Vi vil anvende NEO-Pi3 personlighedstest som forberedelse til andet samtaleforløb, hvor konsulent medvirker.

Ansøgning 
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Når du modtager en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Om os 
Center for Forsorg håndterer hjemløshed på kort og langt sigt. Center for Forsorg råder over 196 pladser fordelt på en række forsorgshjem samt boliger med bostøtte i eget hjem til borgere med betydelige udfordringer i livet som social udsathed, forskellig former for afhængighed, helbredsproblemer m.v. Vores arbejde knytter sig til værdier og metoder ift. borgerens involvering og udvikling. Vores vision er, at vi vil nedbringe antallet af hjemløse, og vi arbejder målrettet mod en varig boligsituation ofte med relevant støtte til mestring af eget liv. Rammen for Center for Forsorgs tilbud er Servicelovens §§ 110 og 85.
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

10-09-2023

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Trankær Mosevej 25, 8310 Tranbjerg J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/afdelingsleder-til-forsorg-syd-37-timer-ugen-pr-1-november-2023-eller-efter-aft/vwc2xj/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5892703

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet