Alvorligt færdselsuheld i Harlev: Motorcyklist på hospitalet

dato

Torsdag kl. 14.39 indtraf et alvorligt færdselsuheld i krydset Stillingvej/Benneshede i Harlev. En 58-årig mandlig motorcyklist kørte op bag i en ladvogn, ført af en 60-årig mand. Motorcyklisten pådrog sig alvorlige skader og blev kørt til hospitalet for behandling, men han er uden for livsfare. Bilisten kom ikke til skade ved uheldet.

En bilinspektør blev tilkaldt for at foretage undersøgelser på stedet og skal afklare hændelsesforløbet. Østjyllands Politi har ikke mulighed for at oplyse yderligere detaljer om ulykken på nuværende tidspunkt.

Kilde: Østjyllands Politi