Sygeplejerske, barselsvikariat på Næshøj Plejehjem

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:

Vi søger 1 sygeplejerske i et barselsvikariat, fortrinsvis dagvagt.

Næshøj plejehjem – en arbejdsplads i rivende udvikling søger en sygeplejerske.

Du bliver en del af et tværfagligt team, hvor vi arbejder ud fra forløbsmodellen og den rehabiliterende tankegang med fokus på, at vores beboere oplever et meningsfuldt hverdagsliv.

Et job hos os vil være alsidigt og altid med sygeplejen i fokus. Indsatserne spænder bredt fra helhedsorienteret og rehabiliterende sygepleje, til eks. palliativ sygepleje. Du er helt tæt på beboerne i udførelsen af sygepleje når deres helbredssituation kræver det eller ved behov for kompetenceudvikling hos kollegaer.

Vi er et hus kendetegnet ved et stærkt tværgående og fleksibelt samarbejde. Vi hjælper hinanden og spiller hinanden gode. Vi er èt hold og ingen kan undværes. 

Du får mulighed for at præge udviklingen når vi skal arbejde med frisættelse af plejehjemmet samt psykologisk tryghed på arbejdspladsen. Vi har fokus på det gode arbejdsmiljø og trivsel.

Næshøj plejehjem består af 40 boliger og ligger i Harlev, en aktiv landsby vest for Aarhus.

Det er nemt at komme til Næshøj med bil – en køretur på 20 min fra Aarhus, Skanderborg og Silkeborg. Vi har gratis parkering.

Bus nummer 11 kører lige til døren.

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt. Der er weekendvagt hver 4 – 6 uge, der kan forekomme ekstra i forbindelse med ferieafvikling. Vi bestræber os på at planlægningen både tilgodeser dine og arbejdspladsens behov.

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt/aftenvagt/nattevagt.

Din profil:
Din hverdag i det tværfaglige team vil være alsidig, præget af mange forskellige og varierende opgaver. De gode relationer er fundamentet for vores trivsel og arbejdsglæde, så det er vigtigt at du er åben og nysgerrig i relationer både med beboere, pårørende, kollegaer og ledere.

Teamet ønsker blandt andet at du:

  • Er god til at skabe relationer, har en pædagogisk og anerkendende tilgang til arbejdet. Din rygsæk skal hver dag være pakket med en stor portion tålmodighed, tolerance og godt humør. Vores beboere har forskellige livsvilkår og det er vores opgave at støtte og hjælpe dem til en meningsfuld hverdag.
  • Har gode tværfaglige samarbejdsevner. Kan se dig selv som en sparringspartner for in- og eksterne samarbejdspartnere uanset baggrund og funktion.
  • Er faglig velfunderet og står på mål for din egen faglighed, reflekterer over egen praksis, har lyst til at dygtiggøre dig og udvikle din faglighed.
  • Er en dygtig formidler. Du er en ørn til sundhedsfaglig dokumentation (kendskab til Cura er en fordel men ikke et krav) og kan formidle i øjenhøjde til både beboere og pårørende, interne og eksterne samarbejdspartnere. Arbejder aktivt med læring, refleksion og kvalitetsforbedringer i hverdagen.
  • Har et godt overblik og kan arbejde selvstændigt. Inden for dit fagområde har du det faglige ansvar for vores beboere. Så det er vigtigt, at du har et godt overblik, arbejder struktureret og kan prioritere selvstændigt i dine opgaver.

Har lyst til at indgå i et fagligt netværk på tværs i distrikt Syd. Vi vægter vidensdeling, kvalitetsforbedring og kompetenceudvikling for alle vores medarbejdere. Det er vigtigt, at du har lyst til løbende at dygtiggøre dig samt bidrage til andres udvikling. I weekender og ferier dækker sygeplejerskerne plejehjemmene på tværs i distriktet.

Derfor skal du vælge os:

Vi tilbyder en arbejdsplads hvor:

  • Du bliver en del af et engageret tværfagligt team
  • Faglige kompetencer, engagement, rehabilitering og tværfagligt samarbejde er nøgleord
  • Trivsel og psykologisk tryghed er i fokus
  • Du får arbejde på det dejligste plejehjem i Aarhus 
  • Elektronisk triagering hvor vi vurderer beboerne ud fra eventuelle ændringer i deres habituelle tilstand 
  • Elektronisk indberetning af UTH
  • Du får mulighed for sammen med os at forme fremtiden på Næshøj

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt den 1. juni 2024 eller efter aftale

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Forstander Majbritt Petersen tlf: 4187 4848 eller pmabj@aarhus.dk  skriv ansøger i emnefeltet.

Du er altid velkommen til en uforpligtende kop kaffe og en rundvisning

Ansøgning
Du skal ansøge via linket ”søg jobbet” som findes nedenstående, for at komme i betragtning til jobbet.

Alle felter med * skal udfyldes. Du skal skrive hvilken stilling du søger. 

Vedhæft relevante bilag som ansøgning, udførligt CV, udtalelser og så videre.

Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist d. 23.04.2024

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Næshøjvej 41, 8462 Harlev J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6025830

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet