Skal dit næste hjem være midt i fællesskabet? Søndag d. 1. september kl. 13-14 inviterer AlmenBo Aarhus til åbent hus i det kommende bofællesskab, Flintehaven, i Harlev. Her kan du se og opleve vores fuldt indrettede prøvebolig, og få en fornemmelse af, hvordan et hjem i Flintehaven kunne se ud.
Med en bolig i Flintehaven, får du meget mere end et hjem. Du får nemlig også mulighed for at blive en af de første beboere og være med til at bygge bofællesskabet op fra bunden. Boligerne er derfor særligt egnet for dig over 50 år, der værdsætter nærvær og fællesskab.
Flintehaven består af 54 lejeboliger beliggende i naturskønne omgivelser i Harlev. Boligerne er klar til indflytning fra 1. oktober 2024. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte AlmenBo Aarhus på telefon 20 28 25 59.
Læs mere om Flintehaven på www.almenbo-aarhus.dk